Sorggruppe for pårørende til demente

Har du demens tæt på

At være pårørende til en person med demens betyder ofte, at dagligdagen kan være svær at overskue. Som pårørende oplever man ofte bekymring, vrede og afmagt i hverdagen. Følelser, der er svære at leve med og få afløb for, og det fører til sorg. 

Det kan være en stor støtte at møde andre i samme situation, og at udveksle tanker og erfaringer om fælles oplevelser. Frivilligcenter Mors tilbyder sorggrupper for pårørende til demente. Vi samarbejder med Morsø Kommunes demenskoordinatorer, og du kan enten henvende dig til en af dem, eller du kan kontakte Karina i Frivilligcentret, for at høre mere eller tilmelde dig.

Vi har endnu ikke den præcise dato for næste forløb, men hvis du henvender dig til os, så skal vi nok kontakte dig, så snart vi har en dato.

Sorggruppen styres af to frivillige gruppeledere, som begge har gennemgået et sorggruppeleder kursus. Gruppen kommer til at mødes på Frivilligcenter Mors en gang om ugen fra 13.00 til 16.00 i 10 uger. 

Du bliver inviteret til en forsamtale inden opstart. 
Alt, hvad der bliver talt om, foregår under tavshedspligt.

Kontakt Karina Lynggaard Zacho på telefon nr 2136 9356 for at høre nærmere om målgruppe og tilmelding.