Bliv en del af en ny forening den 5. december går det løs

Lene Beier vil dirigere os gennem dagsordenen

Den 5. december får Mors en ny forening og du kan komme med bag rattet. Mød op klokken 19.30 på Kelds Køreskole, Elsøvej 10, hvor Frivilligcenter Mors orienterer om foreningen. Herefter afholder vi den stiftende generalforsamling, hvor Lene Beier vil dirigere os gennem dagsordenen. Hun vil i løbet af aftenen også krydre sin dirigentrolle med egne betragtninger. Hun synes nemlig også, at foreningen er et vigtigt skridt for vores børn og unge på Mors. Hør hendes opfordring her.

Der er allerede nogle gæve morsingboer, som har tilkendegivet, at de gerne vil sætte sig på nogle af taburetterne i bestyrelsen, med mindre der kommer nogen, som har endnu mere lyst end de har. Du beøver altså ikke være bekymret for at blive "indfanget", når du mødet op - du er også MEGET velkommen, hvis du blot gerne vil vide mere om foreningen og måske også bidrage med dine gode ideer.

Vi håber, at rigtig mange morsingboer vil tage turen ind til Kelds Køreskole og bakke op om stiftelsen af den nye forening. Den forening, som skal give nye befordringsløsninger luft under vingerne, og hjælpe øens børn og unge ud i foreningsfællesskaberne. 

Vi serverer kaffe og lækre kager fra Gårdbageriet

Tilmelding er ikke nødvendig, men hvis du ved at du kommer, så må du meget gerne skrive eller ringe til Marie Louise på mlan@morsoe.dk eller mobil 24 79 46 28. Så kan vi nemlig få en fornemmelse af, hvor mange stole vi skal finde.